Det er godt, at vi ikke længere lægger folk på hjul og stejle. Det tænker jeg, når jeg ser det postyr, det har skabt, at Ida Auken som socialdemokratisk minister har fejret muligheden for en fast præstebetjening på Christiansborg.
I virkeligheden er der intet epokegørende sket. Mig bekendt står præster altid klar til at tale med dem, der har brug for det – i hele landet. At muligheden nu formaliseres på Christiansborg, ændrer ikke det store. Men det er da udmærket, at vores landspolitikere har en præst ved hånden, hvor de kan tale om sandhed, barmhjertighed, tilgivelse og om at behandle sin næste som de selv vil behandles, når de er i gang med at lave lovgivning for os alle.
Det er imidlertid værd at bide mærke i den dybe skepsis over for vores kristne arv, som dele af det socialdemokratiske bagland giver udtryk for. Kritikken af Ida Auken afslører, at den klassiske, marxistiske socialisme lever i bedste velgående. Det er en tænkning, der har forsøgt at udhule de normer og livsanskuelser, vi har fået fra vores kristne arv. Resultatet ses tydeligt, når familien og det personlige ansvar undergraves og systemet får gradvis mere magt ind i vores gøren og laden. Ved at problematisere vores rødder overser Venstrefløjen, at disse er et nødvendigt værn mod systemets teknokrati og markedets kynisme – samt en forudsætning for det frie, myndige menneske.
Kristendommen har en stor betydning for vores historie, vores omgangsformer og vores moralske kompas. Den peger på de værdier, som har formet de liberale demokratier: Sandhed, frihed, tillid og et personligt ansvar ind i fællesskabet. Slipper vi værdierne af syne, mister vi alt for hurtigt terræn til systemets kolde kram og totalitær tænkning, hvor det at gå i takt bliver et ideal.
Det handler dybest set om at give plads til en forankret frihed. Ægte frihed opstår ikke i et historisk og åndeligt vakuum. Hvis vi kapper båndene til vores kulturhistoriske arv og åndelige rødder i en misforstået sekularisme, mister vi det fundament, som vores frihedsidealer og stærke samfundssind hviler på. Frihed uden rødder bliver til frihed i frit fald. Vi skal ikke frygte en præst på Christiansborg. Vi skal frygte den åndelige fattigdom, der opstår, hvis vi glemmer, hvor vi kommer fra.
https://hsfo.dk/debat/frihed-uden-roedder-er-frihed-i-frit-fald