Vores samfund er bygget på frihed, personligt initiativ og frisind – værdier, der har skabt en velstand uden historisk sidestykke. Heldigvis ser vi mange steder, ikke mindst her i Juelsminde og i vores mindre lokalsamfund i Hedensted Kommune, at det fælles ansvar lever i bedste velgående. Her trækker folk i arbejdstøjet, bærer foreningslivet og passer på hinanden. Det er i det nære, at vi ser, hvordan virkelyst og fællesskab slår systemtænkning.
Men kigger vi ud over landet mere generelt, har vi i alt for mange år begået den fejl at forveksle frihed med retten til at være mest muligt uforpligtet. Vi har vænnet os til at forbruge rettigheder som en serviceydelse, mens vi har mistet blikket for, hvad det kræver at opretholde et stærkt samfund.
Når idealet bliver, at enhver bare passer sit eget, reduceres borgeren til en forbruger og fællesskabet til en servicebutik. Hvis folkeskolen slår knuder, sender vi en bredside mod rådhuset. Hvis foreningerne mangler hænder, efterlyser vi offentlige løsninger. Og hvis råheden vinder frem i det offentlige rum, vender vi ryggen til med ordene: ”Det må systemet tage sig af – jeg betaler jo skat.”
Det er ikke frihed. Det er blot bekvemmelighed.
Retsstaten og velfærdsinstitutionerne er afgørende rammer, men de er tomme skaller, hvis de ikke fyldes af engagerede borgere. Vi har brug for at udbrede den forvalterånd, som stærke lokalsamfund allerede viser vejen for. Vi ejer ikke vores samfund som en privat forbrugsvare. Vi har det til låns og skal aflevere det i bedre stand til de næste generationer.
Det forudsætter tre ting:
For det første pligtfølelse: At tage ansvar for sig selv og sine nærmeste og yde, før man nyder – hvad enten det gælder værnepligten, arbejdsmarkedet eller det lokale engagement.
For det andet civilcourage: Modet til i hverdagen at sige fra over for dem, der nedbryder den tillid og det frisind, vores samfund hviler på.
For det tredje dannelse og rødder: Et træ vokser sig ikke højt ved at save sine egne rødder over. Mennesker bliver ikke frie af at kappe båndene til historien, familien og fællesskabet – de bliver i stedet rodløse og sårbare.
Prisen for et trygt og frit samfund er gensidig forpligtelse. Den pris skal vi alle være klar til at betale – såvel i byerne som på landet.
Læs læserbrevet under dette link: https://hsfo.dk/debat/vores-frie-og-rige-samfund-forpligter