“Hørt!”, klapsalver og forsmag på valgkamp: Havneudvikling fik mest fokus på folkemøde

af | maj 24, 2025

Det årlige folkemøde på Juelsminde havn centrerede sig i år om tre temaer: Udvikling på Juelsminde havn, vækst og udvikling i Hedensted kommune samt børn og unges trivsel. Særligt førstnævnte fik udelt mest fokus. Jeg har ved flere lejligheder givet udtryk for, at jeg hilser udvikling velkommen, men også at vi skal finde en balance mellem at bevare og udvikle. Særligt de højder, der bliver muliggjort i lokalplanen er jeg skeptisk overfor.

Samtidig er det vigtigt at vi ser udviklingen i samspil med den øvrige udvikling i Juelsminde. Således er der brug for at de udstykninger, der er i gang, bliver fyldt med nye borgere til byen. Det vil også være godt, hvis en del af dem fortsat er på arbejdsmarkedet, og det betyder så samtidig at vi skal fastholde arbejdspladser i byen. Det være sig både private og offentlige. Særligt de offentlige har kommunen indflydelse på placeringen af. Lige nu er der f.eks. 160+ administrative medarbejdere på Juelsminde rådhus, og det er vigtigt at det vedbliver med at være sådan. Det emne tog jeg op med SF og S i første debat om Juelsminde havn og også i anden debat med S. Den er vi helt sikkert ikke færdige med endnu, da de ønsker at trække de administrative medarbejdere væk fra Juelsminde.

https://hsfo.dk/hedensted/hoert-klapsalver-og-forsmag-paa-valgkamp-havneudvikling-fik-mest-fokus-paa-folkemoede