Finn Kejfe Abrahamsen har været ude med riven, da jeg i et læserbrev gav udtryk for, at jeg ønsker mig mere ordentlighed, frihed, tillid og ansvar – og at netop disse værdier finder jeg centrale for en god kommune. Under linket nedenfor finder du mit svar.
Det er ikke første gang. Sidst beskyldte han mig for en trumpistisk skræmmekampagne, da jeg døbte partier i Hedensted kommune, der ønsker at lukke skoler for: Skolelukkerpartierne! Han oplevede sig den gang kaldet til straks at proklamere at Socialdemokratiet ikke ville lukke skoler, men gerne ville drøfte, hvordan skoleområdet skal se ud. I dag som den gang oplevede jeg det mærkeligt, da jeg hentydede til Kristendemokraterne og Socialkonservative, der havde anført, at de ønskede at lukke flere skoler. Og såfremt skolelukninger ikke er i Socialdemokraternes tanker, var det underligt sådan at tage på vej.
Nu beskylder han mig for valgflæsk, når jeg anfører at jeg gerne ser værdierne fylde mere. Han hævder at jeg blot nævner værdierne for at sende smarte ord ud til vælgere i anledning af kommunalvalget. Ak, ja! I mit svar opfordrer jeg ham derfor til at læse mine to bøger fra hhv. 2021 og 2023, hvor han vil kunne finde dækning for mine synspunkter. Bøgerne er skrevet efter snart to årtier med at hjælpe mennesker til at leve gode liv og personlige erfaringer efter, at jeg for 30 år siden mistede synet til en eksploderende landmine mens jeg gjorde tjeneste i forsvaret. Kernen i begge bøger er et fokus på, hvad vi kan gøre for at komme i retning af at leve gode liv – også når tingene ikke altid går som ønsket.
god læselyst 🙂
